top of page

Seachange er en uafhængig scenekunstorganisation, der består af: Teater Seachange, der producerer forestillinger, og Seachange Lab, der er et internationalt forum for praktisk kunstnerisk forskning i scenekunst. Vores mission er at skabe levende teaterforestillinger, der rører og stimulerer og forundrer – og at bidrage til udvikling og kvalificering af den moderne scenekunst gennem praktiske eksperimenter og vidensdeling.

Historik

Seachange blev etableret i 2016 som en forening af de to organisationer Det Andet Teater og Laboratoriet, der blev stiftet i hhv. 2004 og 2005 af instruktør, dramaturg og kunstnerisk leder Barbara Simonsen.

Det Andet Teater/Teater Seachange har siden 2004 produceret en række vidt forskellige forestillinger, der har eksperimenteret med kombinationer af fysisk teater, tekst/fortælling og musik.

Siden 2005 har Laboratoriet/Seachange Lab udført scenekunsteksperimenter med danske og internationale kunstnere med det formål at bevidstgøre, artikulere og udvikle scenekunstneriske metoder og processer. Resultater og refleksioner fra eksperimenterne formidles via konferencer, visninger, workshops, teaterbrunches m.m. - og ikke mindst via dokumentationen, den digitale vidensbank: laboratoriet.teaterseachange.dk

 

Et særligt projekt har været Rehearsal Matters - en samling af interviews med 40 scenekunstnere fra Europa og Nordamerika om deres kreative metoder og prøveprocesser. Samlingen findes på www.rehearsalmatters.org. I 2017 har Seachange Lab udgivet en række Rehearsal Matters-interviews i bogen The Art of Rehearsal – Conversations with Contemporary Theatre Makers på forlaget Bloomsbury Methuen Drama.

_____________________________________________________________________________________________________________

 

Teater Seachange og Seachange Lab's projekter er støttet af:

 

bottom of page