Moving Spaces Silkeborg
Torvet i Silkeborg åbnede i sommeren 2017 efter en omfattende renovering, og i den anledning var Moving Spaces med til at sætte sit helt eget præg på det nye bybillede. Det blev med en 1-dags event, der gav et humoristisk og poetisk twist til Torvets adgangsveje og hyggelige kroge - og med et permanent kunstværk i en af sidegaderne til Torvet.
'At åbne et vindue'
I august blev installationen 'At åbne et vindue' ophængt i Fredensgade, en sidegade, der ligger lidt trist og nedslidt hen sammenlignet med det flotte, nyrenoverede Torv lige om hjørnet. Værket er en permanent installation, der på en mørk og massiv mur ind til Føtex-varehuset åbner et vindue og viser et bølgende, naivistisk vue over Silkeborg med både nutidige og historiske elementer.
Idé: Isabelle Reynaud og Kasper Daugaard Poulsen.
Installationer på Torvet
Også i august afholdt Moving Spaces en 1-dags event med installationerne SpejlSkilteSkov og Åndehuller (eller Den Poetiske Telefon).
Åndehuller er skabt af Barbara Simonsen og DimsOs.
SpejlSkilteSkov er skabt af Isabelle Reynaud og Kasper Daugaard Poulsen.